Placeholder

Urban Music School

Med ’Urban Music School’  skaber GAME musikalske fællesskaber for unge med afsæt i den urbane musikgenre. Her får unge mulighed for at udvikle evner inden for dj’ing, beat production og rap sammen med andre unge. GAME’s Urban Music School er gjort mulig med støtte fra Tuborgfondet.

Corona-opdate: VI GÅR ONLINE!
Du kan nu være med til GAME’s online rap school de næste seks uger.
Det er for dig, der er mellem 15-30 år, det er helt gratis!

Det betyder ikke noget, om du er nede med rap og rim, det vigtigste er, at du har blod på tanden til at lære noget nyt sammen med andre unge og vores dygtige værter Q.Marzi og Alexander Engel a.k.a Silhouette.

Join os allerede fra onsdag den 10. februar kl. 19.00-20.00 på din telefon eller computer. Fremover kan du være med hver mandag og onsdag fra 19.00-20.00.

Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig her.

—————————————

Læs mere om, hvilke musikalske forløb der tilbydes i Urban Music School, når verden vender tilbage til ‘normal’:

Beat Production: På GAME’s ‘Beat Production-hold’ lærer du, hvordan man sammensætter et gennemført musiknummer fra start til slut og får redskaber til at udvikle din egen lyd. Her er der hold for nybegyndere, som alle gennemgår et undervisningsforløb skræddersyet af professionelle producere.

Undervisningen foregår i Logic, og der kan forekomme hjemmeopgaver. Forløbet strækker sig over 10 lektioner á 2 timer. Aldersgruppe 15-30 år

DJ Beat Mix: Drømmer du om at blive DJ? Så tilmeld dig GAME’s ‘DJ Beat Mix-hold’. Her lærer du alt om timing, mix, flow og ikke mindst musikvalg, så du kan udvikle din egen stil som DJ. Her er der hold for nybegyndere, som alle gennemgår et undervisningsforløb skræddersyet af professionelle DJ’s.

Undervisningen foregår på Pioneer controllers, og der kan forekomme hjemmeopgaver. Forløbet strækker sig over 10 lektioner á 2 timer. Aldersgruppe 15-30 år.