Placeholder

MEREGADE

MEREGADE er et program i gadeidrætsorganisationen GAME, der har til formål at understøtte og udvikle gadeidrætten gennem brugerinddragelse. Programmets mål er at udbrede gadeidrætten, øge idrætsdiversiteten og udvikle fremtidens lokale gadeidrætsmødesteder, der aktiverer og inkluderer unge i mangfoldige fællesskaber.  

Dette skal bl.a. gøres ved at udvikle syv innovative faciliteter (Street Hubs) i Danmark, som skal skabe rammerne for gadeidræt og streetkultur – udviklet og aktiveret af unge og lokale gadeidrætsmiljøer. Desuden bliver rådgivning, netværksdannelse og støtte omkring gadeidrætten i Danmark en del af programmet.    

Projektet er støttet af Nordea-fonden.    

 

Street Hubs

Som organisation har GAME mere end 10 års erfaring med at bygge innovative faciliteter, kaldet GAME Streetmekkaer, der sænker tærsklen for deltagelse. Med den erfaring og en stærk ambition om at skabe fremtidens mødesteder for unge i lokalområderne, vil MEREGADE bygge syv nye gadeidrætsfaciliteter kaldet Street Hubs.

Målet er, at gadeidræt og gadekultur skal være tilgængelig for alle. Her kan folk mødes og engagere sig i forskellige aktiviteter og dermed styrke fællesskaberne omkring gadeidrætten og kulturen. Involvering af lokalsamfundet er en grundlæggende del af processen, hvor brugerne bliver inviteret til at deltage i flere inddragende workshops både før og efter åbningen af faciliteterne.

Læs mere om udviklingen af de nye Street Hubs her.

Du kan også løbende følge med i opdateringer fra MEREGADE på GAME’s Facebook.

Rådgivning og vidensdeling

MEREGADE vil ikke kun beskæftige sig med at bygge de nye Street Hubs, men også være et samlingspunkt for gadeidrætten, hvor aktører vil kunne få rådgivning i forbindelse med f.eks. etablering af nye faciliteter og fællesskaber.   

Samtidig besidder MEREGADE en betydelig mængde erfaring, tanker, ideer, forskning og viden, som vi stræber efter at dele med forskellige aktører og kommuner. Dette bidrager til en bedre forståelse af potentialet og udfordringerne i arbejdet med gadeidræt og kultur. 

Kontakt Rasmus Ziegler Hansen, Manager (MEREGADE), for mulighed for rådgivning, vidensdeling og vejledning på mail: raha@game.ngo

 

 

Gadeidrættens Dag, Meet-Ups og netværk

MEREGADE ønsker at samle gadens aktører og skabe et større fællesskab på landsplan. Grundet mangfoldigheden inden for forskellige gadeidrætsmiljøer mener vi, at det er vigtigt at samle miljøerne mindst én gang om året. Dette opnås blandt andet gennem “Gadeidrættens Dag”, hvor vi fejrer gadeidræt og fællesskaber og deler erfaringer på tværs af kommuner og regioner.

Derudover afholdes der også årlige ‘Meet-Ups’, der fungerer som stormøder for gadeidrætsmiljøer. Her får MEREGADE indsigt i de udfordringer, som aktører står overfor i dagligdagen, mens teamet justerer strategien baseret på disse erfaringer for bedst muligt at kunne understøtte gadeidrættens behov. 

Hold dig opdateret på events gennem vores SoMe-kanaler her:
Instagram
Facebook