Placeholder

GAME studentermedhjælper Esbjerg 2021

ER DU GAME’S NYE STUDENTERMEDHJÆLPER?

I GAME arbejder vi for at skabe positive forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Det gør vi i vores gadeidrætshuse i København, Aalborg, Viborg og Esbjerg, på asfalten i over 25 udsatte boligområder landet over og i en række lande rundt om i verden. GAME søger nu en udadvendt og struktureret studentermedhjælper til en todelt stilling fordelt på vores frivilligrekruttering i Esbjerg og som Junior Koordinator i Streetmekka Esbjerg.

STILLINGEN

GAME søger en studentermedhjælper, hvis primære opgave bliver at finde unge mellem 16-25 år, som kunne have lyst til at blive frivillige Playmakere (rollemodeller og trænere i en gadesport). Disse unge kan findes gennem dit eget netværk, sociale medier, gymnasier, kommunale aktører, andre uddannelsesinstitutioner eller gennem helt nye kanaler. Kort og godt skal vi formidle til de unge, at det er fedt at lave frivilligt arbejde og blive Playmaker i GAME. Du vil være den der kender byen bedst, og derfor kommer det også til at være dig, der får ansvaret for at komme i kontakt med interesserede, selvfølgelig med den nødvendige støtte fra dine kollegaer. 
Udover rekruttering bliver du også involveret i events og uddannelsescamps.
Som Junior Koordinator (JK) skal du hjælpe med at give husets medlemmer en god oplevelse. De primære opgaver vil være modtagelse og motivering af medlemmer, samt praktiske opgaver i huset. Hvis du har interesse og evner inden for streetsport eller streetkultur, kan der være mulighed for at bringe dette i spil på instruktørniveau og i forbindelse med events.

Som studentermedhjælper vil du primært refererer til husleder i GAME Streetmekka Esbjerg, Robert Hansen, men sparring omkring frivilligrekruttering vil på ugentlig basis være med projektleder i Playmakerprogrammet, Yusuf Dualeh.

DU FÅR

• Muligheden for at bruge dit talent til at gøre en forskel for udsatte børn og unge.
• En vigtig rolle i arbejdet med GAME’s koncepter for rekruttering og fastholdelse af frivillige.
• En central rolle i Esbjergs gadeidræt- og kulturhus.
• Berøring med mange forskellige arbejdsopgaver relateret til gadeidræt og ungeledelse.
• Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende international organisation med højt til loftet.

DU ER/HAR

• Initiativrig, god til at koordinere og arbejder meget struktureret.
• En god relationsdanner, det gælder kontakt med byens unge, samarbejdspartnere mm.
• God til både at møde unge i øjenhøjde og kommunikere med fagpersoner.
• Iderig, opsøgende, målrettet og god til at planlægge.
• Kontaktskabende og frisk på at holde oplæg og kommunikere til større grupper.
• En empatisk, anerkendende og inkluderende person.
• Lokalt kendt i byen og dens ungemiljøer.
• Studerende og har mindst 1 år tilbage af din uddannelse.
• Erfaring inden for idræt, gadeidræt eller kulturliv ses som en fordel.

TILTRÆDELSESDATO

Du vil blive ansat hurtigst muligt, dog vil stillingen som JK først påbegynde så snart at Streetmekka Esbjerg igen åbner op.

ARBEJDSTID vil være mellem 10-25 timer om ugen, typisk ml. kl. 9-17 på hverdage. I forbindelse med events og møder kan der forekomme weekend- og aftenarbejde. Stillingen er desuden i udgangspunktet gældende resten af 2021, men der kan være mulighed for forlængelse af kontrakten.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka Esbjerg.

ANSØGNING
Skal uploades til Podio her som én samlet PDF inkl. CV.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Hurtigst muligt – vi vil løbende indkalde til samtaler.

VI ELSKER DIVERSITET
Hvis du er med på ovenstående, så søg – uanset hvem du er!

YDERLIGERE INFORMATION om jobbet kan du få hos husleder i GAME Streetmekka Esbjerg, Robert Hansen (roh@game.ngo), og projektleder af Playmakerprogrammet i Jylland, Yusuf Dualeh (yd@game.ngo).

Vi opfordrer potentielle ansøgere til at opsøge viden på vores hjemmeside www.game.ngo