Placeholder

STUDENT TIL GAME’s UDVIKLINGSTEAM

GAME er en NGO, der siden 2002 har arbejdet for at skabe sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Vi arbejder for en verden med lige muligheder for alle børn og unge. Vores aktiviteter finder sted i Danmark, Ghana, Grækenland, Jordan, Libanon, Litauen, Malta, Somaliland og Tunesien. GAME’s hovedkvarter er i København, hvor udviklingsteamet også sidder til daglig.

I GAME insisterer vi på at tænke innovativt for at sikre den størst mulige impact. Vi har et øget fokus på at arbejde udviklingsorienteret og afsøge nye muligheder og potentialer for GAME’s metode; at styrke unges life skills og empowerment gennem uddannelse så de kan tage en ledende rolle i at skabe positive fællesskaber gennem gadeidræt. De primære målgrupper vi arbejder med, er børn og unge, der lever i en udsat position og som kan opleve kulturel, økonomisk eller social ulighed. Det kan fx være børn og unge fra udsatte boligområder eller børn med psykosociale udfordringer.

STILLINGEN
Du vil indgå i et team, der arbejder på tværs i organisationen i forskellige lande og med forskellige samarbejdspartnere og forskningsinstitutioner. Teamets opgave er understøtte udvikling af GAME’s aktiviteter og fundraising til nye og eksisterende aktiviteter. Vi arbejder med brugerinddragende metoder og co-design. Det gør vi for at skabe, teste og afvikle nye typer af projekter og tilgange, der kan skabe positive forandringer for børn og unge. Du vil også få en rolle i at understøtte Monitorering, Evaluation and Learning (MEL) i GAME. Arbejdet består blandt andet i at indsamle og formidle viden og læringer, samt bidrage til evaluering og monitorering af vores aktiviteter i Danmark og i udlandet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
– Fundraising til eksisterende og nye projekter
– Formidling af læringer og indsigter
– Understøtte indsamling af data, analyser og rapporteringer på projekter i Danmark og internationalt i samarbejde med GAME’s MEL Manager og projektledere.
– Planlægning og afvikling af workshops med afsæt i brugerinddragende designmetoder

VI FORVENTER, AT DU
– Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor eller kandidatniveau
– Er god til at formulere dig på skrift og har flair for formidling
– Har erfaring med kvalitativ og/eller kvantitativ metode
– Er god til at fordybe dig i store informationsmængder
– Er god til at prioritere og strukturere din tid; du løser din opgaver selvstændigt, og inddrager andre, når der er behov for det
– Er god til at tænke kreativt inden for de rammer, der opstilles

VI TILBYDER DIG
– Muligheden for at bruge dine kompetencer til at gøre en forskel for børn og unge
– Medindflydelse på GAME’s arbejde med at videreudvikle faciliteter, aktiviteter og programmer
– En social, energisk og mangfoldig arbejdsplads med stor grad af medarbejderinddragelse og frihed til at gøre egne erfaringer
– Gode kollegaer i et engageret team

ARBEJDSTID
vil være 15-20 timer om ugen og består primært af to faste ugentlige arbejdsdage. Der er mulighed for fleksibilitet i forhold til at tilpasse dagene til din uddannelse, og der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer.

ARBEJDSSTED
er GAME på Enghavevej 82D i København.

ANSØGNINGSFRIST
Deadline for ansøgning er den 7. januar kl. 23.59. Samtaler vil foregå den efterfølgende uge.

ANSÆTTELSE
8. februar.

ANSØGNING
skal indsendes via dette Podio link. Vælg stillingen ’Student til GAME’s Udviklingsteam’.

VI ELSKER DIVERSITET
Hvis du er med på ovenstående, så søg – uanset hvem du er!

YDERLIGERE INFORMATION
om jobbet kan du få hos Mathilde Hulgård, leder af udviklingsteamet i GAME ved at skrive til mh@game.ngo.

MERE OM GAME
www.GAME.ngo