Placeholder

STUDENTER-MEDHJÆLPER I FRIVILLIGPROGRAM

ER DU GAME’S NYE STUDENTERMEDHJÆLP I VORES FRIVILLIGPROGRAM?

I GAME arbejder vi for at skabe positive forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Det gør vi i vores gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg, på asfalten i over 25 udsatte boligområder landet over og i en række lande rundt om i verden. GAME søger nu en positiv og struktureret studentermedhjælper til vores ‘Playmakerprogram’, hvor unge frivillige (Playmakere), der typisk selv kommer fra udsatte boligområder, uddannes til at tage lederskab og igangsætte gadeidrætsaktiviteter i både GAME’s huse og på gadeplan.

STILLINGEN
GAME søger en studentermedhjælper til København. I Playmakerprogrammet vil du blive involveret i rekruttering, fastholdelse og støtte af Playmakerne på Sjælland og Fyn samt udvikling og afvikling af to årlige uddannelsesweekender i København. Herudover vil der være opgaver knyttet til monitorering og evaluering af GAME’s indsatser i DK. GAME’s playmakere er typisk unge ml. 16-25 år, der brænder for at blive en del af et fællesskab og gøre en forskel i deres egne boligområder. Playmakerne påtager sig enten rollen som instruktør inden for en gadeidræt eller som koordinator for lokale aktiviteter. Vigtigst af alt, så er de rollemodeller, der kan møde børn og unge i øjenhøjde.

Som studentermedhjælper bliver du også involveret i afvikling af forskellige gadeidrætsevents som GAME afholder samt mere driftsorienterede opgaver.

Som studentermedhjælper vil du referere til projektlederen på Playmakerprogrammet i København, og blive en del af et ungt team.

DU FÅR
• Muligheden for at bruge dit talent til at gøre en forskel for udsatte børn og unge
• En vigtig rolle i arbejdet med GAME’s koncepter for rekruttering, fastholdelse, opfølgning og uddannelse af frivillige
• Berøring med mange forskellige arbejdsopgaver relateret til gadeidræt og ungeledelse
• Mulighed for personlig udvikling i en nyskabende international organisation med højt til loftet

DU ER
• God til at koordinere og arbejder meget struktureret
• En god relationsdanner, når det gælder kontakt med Playmakerne
• Formår at møde unge i øjenhøjde
• God til at finde systemer og opretholde dem
• Erfaren inden for projektarbejde
• Interesseret i at udvikle uddannelsesindhold, og har mod på at undervise
• Iderig, opsøgende, målrettet og god til at planlægge
• Kontaktskabende og frisk på at holde oplæg og kommunikere til større grupper samt komfortabel med at kommunikere på engelsk
• Studerende og har mindst 1,5 år tilbage af din uddannelse

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

• Erfaring inden for idræt/gadeidræt
• Erfaring med at arbejde inden for det kvalitative og kvantitative metodefelt – herunder opsætning og analyse af kvalitativ og kvantitativ data

TILTRÆDELSESDATO
Hurtigst muligt dog tidligst slut januar

ARBEJDSTID
Vil være mellem 10-16 timer om ugen, der typisk ligger ml. 9-17 på hverdage. I forbindelse med events, møder og uddannelsesweekender vil der forekomme weekend- og aftenarbejde.

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka København

ANSØGNING
skal uploades til Podio via linket her som én samlet PDF inkl. CV.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Ansøgningsfristen er d. 18. januar. Samtaler forventes afholdt den 22. januar.

VI ELSKER DIVERSITET
Hvis du er med på ovenstående, så søg – uanset hvem du er!

YDERLIGERE INFORMATION
om jobbet kan du få hos projektleder af Playmakerprogrammet i KBH Asmat El Ouargui (31712716) på hverdage i tidsrummet kl. 12.45-13.15. Vi opfordrer potentielle ansøgere til at opsøge viden på vores hjemmeside