Placeholder

PROGRAMKOORDINATOR TIL GAME’S PLAYMAKERPROGRAM

Er du god til at møde unge i øjenhøjde, og vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i udsatte boligområder gennem gadeidræt og gadekultur?

PÅ PLAYMAKERPROGRAMMET uddanner og støtter vi unge, frivillige rollemodeller til at tage lederskab lokalt og igangsætte ugentlige aktiviteter i gadeidræt, som fx streetbasket, gadefodbold og dans for børn og unge i udsatte boligområder.

OM STILLINGEN
GAME søger en fuldtidsmedarbejder, der først vil indgå i et 5 måneders barselsvikariat for programmets ene projektleder, og efterfølgende fortsætte som programkoordinator på samme program. Som programkoordinator skal du støtte vores frivillige og udvikle eksisterende GAME-indsatser i boligområder landet over. Du er struktureret og god til at danne relationer med de frivillige samt møde dem i øjenhøjde. Du arbejder samtidig godt sammen med kommunale og lokale samarbejdspartnere, fx fra kommunale forvaltninger, boligforeninger, foreninger, skoler, fritidsklubber samt boligsociale indsatser, og er god til at tilrettelægge og indgå i lokale og meget forskelligartede samarbejdsfora. Du er også klar til at række ud til forældregrupper i boligområderne og få dem inddraget i aktiviteterne og zonerne på en god måde.

Sammen med resten af Playmakerteamet vil du, udover det løbende arbejde med zonerne, have særligt ansvar for at udvikle og afvikle events på programmet herunder årlige Street GAME’s, der er en-dags events i de boligområder, hvor vi har aktiviteter.

Stillingen løber indtil videre til 31/12/22 med mulighed for forlængelse. Du kan enten have en bachelor- eller kandidatgrad, men din erfaring er endnu vigtigere.

VI TILBYDER

  • en unik chance for at gøre en forskel i udsatte boligområder og i unge menneskers liv
  • mulighed for at præge og udvikle GAME’s Playmakerprogram, så vi skaber endnu større impact for endnu flere børn
    gode kollegaer i hele landet
  • mulighed for personlig udvikling i en nyskabende og voksende organisation, hvor der er højt til loftet

VI FORVENTER, AT DU ER

  • motiveret af at arbejde med unge rollemodeller, og har erfaring med motivation og fastholdelse af frivillige
  • god til at tænke kreativt når det handler om at udvikle nyskabende uddannelsesindhold til unge, og har erfaring med uddannelse
  • god til at skabe relationer og er en person, som de frivillige kan spejle sig i
  • en empatisk, anerkendende og inkluderende person
med et godt humør og et højt energiniveau
  • grundig, pligtopfyldende og sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde
  • interesseret i gadeidræt og gadekultur som et redskab til social forandring

ARBEJDSSTED
GAME Streetmekka København, Enghavevej 82d, 2450 Kbh SV

RENT PRAKTISK

  • Opstartsdato: 1/12/21
  • Stillingen løber indtil 31/12/22 med mulighed for forlængelse
  • Stillingen er 37 timer ugentligt. Arbejde udenfor normal arbejdstid vil skulle påregnes, da møder med frivillige ofte ligger om eftermiddagen/aftenen og events og uddannelse typisk i weekender. Da der forventes møder rundt i landet vil det være en fordel, at du har kørekort.
  • Der vil være månedlige 1-on-1 samtaler
  • Der er gratis frokostordning

SÅDAN ANSØGER DU
Din ansøgning skal uploades sammen med CV som én samlet PDF.
Brug venligst dette link til upload: Podio
Her vælger du den stilling, du søger.

ANSØGNINGSFRIST & SAMTALER
Ansøgningsfristen er d. 24. oktober kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt d. 27. oktober med mulighed for en 2. samtale d. 28. oktober.

YDERLIGERE INFORMATION
Vi opfordrer potentielle ansøgere til at opsøge viden på vores hjemmeside www.game.ngo.

VI ELSKER DIVERSITET!
Vi mener, at diversitet er vigtigt, og vi ved, at vores trivsel og innovationsevne forbedres ved diversitet. Hvis du er med på ovenstående, så søg stillingen og bidrag til mangfoldighed i GAME med lige præcis den person, du er.

BØRNS RETTIGHEDER
GAME’s rekrutteringsprocedure afspejler vores forpligtigelse og høje standarder for beskyttelse af børn og unge i vores aktiviteter og programmer. Kandidater forventes at overholde GAME’s ‘Child Safeguarding Policy”, at give samtykke til at indhente børneattest samt give referencer.

OM GAME
GAME er en innovativ gadeidrætsorganisation og er anerkendt som en af verdens 150 bedste NGO’er. GAME blev grundlagt i 2002 i Danmark med missionen om at skabe varige sociale forandringer gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. GAME etablerer nyskabende faciliteter og uddanner unge til ledere og rollemodeller inden for gadeidræt og civilsamfund i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Vi opfordrer dig til at læse mere om GAME’s  arbejde  på  GAME.ngo.

Læs her, hvordan GAME opbevarer og behandler dine persondata.