Placeholder

10/9-2021Gadeidrættens Dag 2021

Lørdag den 11. september giver ildsjæle og idrætsfællesskaber alle i Danmark mulighed for at prøve kræfter med gadeidræt i form af parkour, skate, løbehjul, streetbasket, panna og meget mere. Anledningen er den tilbagevendende event ‘Gadeidrættens Dag’, og det er gratis at deltage.

‘Gadeidrættens Dag’ fejres for 7. år i træk
Det er syvende år i træk, at GAME’s Nationale Platform for Gadeidræt står bag ’Gadeidrættens Dag’. Som altid bliver dagen stablet på benene af lokale ildsjæle og fællesskaber, der har søgt rådgivning og økonomisk støtte hos den Nationale Platform for Gadeidræt, der med støtte fra Nordea-fonden og Kulturministeriet booster gadeidrætten i Danmark

“Danskernes idrætsvaner ændrer sig og flere og flere danskere dyrker selvorganiseret idræt. Coronakrisen har fx betydet, at flere børn og unge har grebet skateboards, løbehjul, basketbolde, fodbolde eller andet og brugt byens rum i Iangt større grad. Det er en udvikling, vi forudsiger, vil fortsætte – ikke mindst set i Iyset af, at gadeidræt i dag er den 5. største aktivitet, der dyrkes af børn og unge i Danmark. Det er et tegn på en ny idrætsvirkelighed i Danmark, og vi glæder os meget til at vise gadeidrættens kultur og fællesskaber frem,” siger Rasmus Hansen, projektleder på Den Nationale Platform for Gadeidræt.

I år har ‘Gadeidrættens Dag’ et ekstra fokus
Gadeidræt er ifølge Idrættens Analyseinstitut den 5. største aktivitet som børn og unge dyrker og aktivitetsniveauet pa gaden har været stødt stigende siden 2011. I dag dyrker 32% procent af de danske børn gadeidræt. Til trods for den stigende tendens om at flere børn og unge angriber gaden, mangler der fortsat en statslig understøttelse af gadeidrættens selvorganiserede fællesskaber. ’Gadeidrættens Dag’ er derfor også et opråb til de danske politikere og kommuner om, at de skal huske at understøtte de fællesskaber, der ikke organiserer sig som alle andre.