Placeholder

8/6-2023GAME Finals: DM-titler, dansetrofæer og dristige dueller i gadeidræt er på spil i weekenden

GAME åbner op for gadeidræts-godteposen i weekenden, når sæsonen kulminerer ved det årlige GAME Finals. Det bliver en weekend fyldt med turneringer i gadefodbold, freestyledans samt det officielle danmarksmesterskabet i 3×3 street basketball.

Asfalten bliver brandvarm, når Danmarks mest talentfulde streetbaskethold konkurrerer om officielt at kunne kalde sig Danmarksmestre i streetbasket. Det sker i weekenden, når GAME Streetmekka på Enghavevej i København danner ramme om det årlige GAME Finals.

GAME Finals er en hyldest til gadeidrætten, så udover det officielle DM i 3×3 streetbasket, er der også meget andet på spil.

”GAME Finals er en dag vores frivillige Playmakere og zonebørn samt os fra kontoret ser frem til med stor glæde – hvert år. Det er en unik mulighed for dem at mødes på tværs af alle zonerne og få bekræftet det unikke fællesskab, de selv har været med til at opbygge. Jeg bliver altid helt høj af GAME Finals, fordi jeg virkelig ser og mærker det fællesskab, vi er så stolte af i GAME,” siger Asmat El Ouargui, der er teamleder for Playmakerprogrammet i Danmark.

For mange af deltagerne ved GAME’s ugentlige aktiviteter, er det et helt års træning, der kulminerer, når GAME’s træningszoner møder hinanden på kryds og tværs i turneringer og opvisningsshows.

”Jeg ser virkelig frem til at byde velkommen til cirka 500 zonebørn og Playmakere på lørdag, hvor vi får lov til at tilbringe en hel dag sammen med masser af gadeidrætsaktiviteter og musikunderholdning, der virkelig sætter nogle fede rammer for dagen,” siger Asmat El Ouargui.

Program 
Lørdag den 10. juni
GAME-zoner dyster på kryds og tværs i streetfodbold og dans. Arrangementet er udelukkende for GAME-deltagere, som har deltaget i GAME’s ugentlige træninger i løbet af året. Deltagerne følges med deres lokale Playmakere.

Søndag den 11. juni
Hold fra hele Danmark mødes i København d. 11 juni 2023, når GAME er vært for det officielle danmarksmesterskab i 3×3 street basketball for 14. år i træk i samarbejde med DBBF.

I år går det ned i GAME Streetmekka København, hvor der vil være udendørs og indendørs courts.

Turneringsplanen og resultaterne her.
Se reglerne her.

09.00 – Team check in
10.00 – DM i 3×3 street basketball starter
13.30 – Freestyle basketball show
14:30 – Vis dine street skills i konkurrencer m.m.
14.45 – Finale wheel chair
14.55 – Finale Senior Women
18.40 – Finale Senior Men

Tak til:

Danmarks Basketball Forbund
Københavns Kommune
Tuborgfondet
SOUNDBOKS
HOOPZ
INTERSPORT