Placeholder

9/11-2021Mangfoldighed og kønsdiversitet i idrætten – hvordan gør vi?

Selvom sportens verden stræber efter at blive mere inkluderende, er køn stadig en barriere, som hindrer piger, kvinder og LGBTQI+ personers adgang til og fastholdelse i aktive fællesskaber. Hvis vi skal sikre lige deltagelsesmuligheder for alle i idrætten, hvordan gør vi så?

GAME inviterer til fyraftensevent mandag den 29. november kl. 16.00 – 18.00 i GAME Streetmekka København.

Kom og deltag i diskussionen om udfordringer og løsninger og bliv inspireret af (gade)idrættens potentiale for at skabe inkluderende fællesskaber på tværs af køn og identitet.

Til at bringe forskellige perspektiver i spil får vi besøg af Skateducate, en skateboardforening for piger, kvinder og non-binære i Aarhus samt frivillige Playmakere fra GAME Girl Zone, et multisportskoncept med kvindelige rollemodeller, som GAME har udviklet for at inkludere flere piger i sport. Derudover vil Pan Idræt stille skarpt på deres erfaringer med at inkludere LGBTQI+ personer i idræt.

Efter en inspirerende talk, skal vi en tur på asfalten og mærke hvordan vi ‘gør’ inklusion.
Tilmeld dig via linket her.

Der er et begrænset antal pladser.
Vi glæder os til at se jer!

Program
16.00 – 16.05: Velkomst
16.05 – 16.15: Metode til inddragelse af flere piger i idræt, oplæg v. Laura Bendix Pedersen, GAME
16.15 – 17.00: Hvordan skaber vi inkluderende idrætsfællesskaber? Talk med Skateducate, Pan Idræt og Playmakere fra GAME
17.00 – 17.10: Pause
17.10 – 17.50: Hvordan ‘gør’ vi inklusion: Smagsprøve på en GAME Girl Zone træning og en Skateducate session
17.50 – 18.00: Afrunding og tak for i dag