Olivers Playmakerbevis skal op på væggen
”Mit Playmakerdiplom skal op og hænge på væggen – jeg er så stolt”
Oliver Thorsager er en af GAME’s mange frivillige Playmakere, der hver uge er på asfalten for at gøre en forskel for børn og unge gennem gadeidræt. Et stykke frivilligt arbejde som endte med, at Oliver selv kom på ret køl.
Hver fredag tilslutter han sin Spotify-playliste til det medbragte anlæg på Ellekonebakken i Viborg. Ved siden af ligger et net fyldt med medbragte streetbasketbolde. Snart er han omringet af børn, der er klar til at blive undervist af blot 16-årige Oliver.
Deltagerantallet boomer i Viborg
På kort tid har Oliver og hans team formået at stable en træning på benene, som er yderst populær blandt områdets unger, når man ser på deltagerantallet.
”Mit Playmakerdiplom skal op og hænge på væggen – jeg er så stolt,” siger han efter at have afsluttet første del af GAME’s træneruddannelse i Playmakerprogrammet.
Rollen som midtpunkt for en træning lå for bare et år siden fjernt for Oliver, der kæmpede en hård kamp med ADHD og social angst. Men da en SSP-medarbejder foreslog ham at tage en træneruddannelse igennem GAME, blev han nysgerrig.
”Hele streetkulturen i GAME og det med, at man gør noget godt for andre ved at afholde en træning, er bare fedt,” forklarer han.
Den dengang 15-årige Oliver satte derfor kursen mod hovedstaden for at deltage i en træneruddannelse for at gøre en forskel for børn og unge. Det kommende forløb på GAME’s Playmakeruddannelse endte dog med også at gøre en enorm forskel for Oliver personligt.
”Jeg tog af sted helt alene, jeg kan huske, at jeg havde det presset indeni, jeg var nervøs. Men for hver gang jeg tog afsted, blev det bedre. Og i dag kan jeg mærke, at jeg har fået meget mere selvtillid af at være på Playmakercamps,” siger han.
Træneruddannelsen gav Oliver sociale kompetencer
Det er især sammenholdet til de andre unge på træneruddannelsen, der har hjulpet Oliver til at blive bedre til at indgå i en social sammenhæng, mener han.
”Det lyder måske lidt åndssvagt, men her har jeg lært, at man bare skal være sig selv, man skal ikke forandre sig på grund af andre. Det har hjulpet mig i den måde, jeg er social på,” forklarer han og uddyber:
”For bare et år siden havde jeg i stedet tændt for min Playstation, når resten af klassen skulle lave noget socialt, men nu har jeg lige været med dem ude at skøjte. Før vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere og være omkring mennesker. Jeg syntes, jeg skabte en akavet stemning omkring andre,” forklarer han.
Ifølge Oliver får man noget hos GAME, som han ikke lærer i skolen. Både på træneruddannelsen, men også som deltager i hans egne træninger.
”Til træning lærer man at indgå på et hold, tænke sammen og læse hinanden,” siger han.
Der er plads til alle i streetkulturen
Oliver peger selv på, at noget af det, han finder allerbedst ved GAME, er, at GAME faciliterer træninger i streetkulturens ånd, så tærsklen for deltagelse ikke er høj. Her er der ikke noget med høje kontingenter, dyrt udstyr eller særlige baner, hvilket er en fordel, når man underviser børn og unge fra udsatte boligområder.
”Jeg elsker streetkulturen. Det er et slags fællesskab på gaden, der ikke kræver mange ressourcer. Vi skal bare bruge en bold,” siger han.
Han håber selv på, at andre, der står i en lignende situation, som han selv gjorde rent social for et år siden, vil havde modet til at starte på en træneruddannelse.
På billedet taler Oliver med den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford til en rundvisning i GAME Streetmekka Viborg, der åbner den 9. marts.
